Ironbutt

[Stich348]

Så er jeg ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til min køretur i dag tirsdag d. 13-09-2016. Jeg skal prøve at gøre mig fortjent til at blive medlem af den amerikanske langtursorganisation Iron Butt Assosiation. Det bliver man hvis man ved hjælp af tankkvitteringer, google maps og vitterlighedsvidner dokumenterer at man har kørt mindst 1610 km på 24 timer og/eller 2500 km på 3600 timer. Det hele sendes til forbundet i USA til godkendelse. Til formålet er jeg så heldig at Schuberth Danmark og Yamaha Store Ringsted har sponseret den absolutte topmodel inden for styrthjelme. En Schuberth C3 Pro med indbygget Intercom, Bluetooth og radio. Jeg har lige kørt en kort tur på 40-50 km med den. Til sammenligning har jeg kørt med den gamle model Shuberth C3 de sidste 7-8 år. Jeg kan allerede nu konstatere at pasformen er betydelig bedre og støjniveauet er markant lavere. Indtil nu er jeg absolut positivt overrasket over den store forbedring. Tilbage til turen i morgen. Jeg kører fra CircleK i Køge klokken 06.00. Efter 1700 km er jeg i Genova i Italien hvor jeg har booket et hotelværelse. Efter lidt søvn er det cirka 900 km retur til Kassel hvor jeg gerne skal være inden for 36 timer. Altså cirka 2600 km på 36 timer. Lidt mere end de 2500 km men det vil jo være ærgerligt at blive diskvalificeret fordi der mangler lidt kilometer. I det omfang der er wifi på turen kommer jeg med lidt opdateringer og billeder fra turen og info om den nye Schuberth hjelm.

[Palle686]

God tur.

Men, hmmm.. forstår ikke helt at en organisation arrangerer noget sådant. Har læst om flere ulykker - og enkelte dødsfald - ifm Ironbutt.

Det er ikke smart at køre på offentlig vej når man til sidst er træt og udmattet, bare for at bevise noget...

Kør sikkert.

[Marinus288]

Ja det kan nemt blive farligt 2500km. på 3600 timer, hvis man skal køre alle timerne. God tur.

[Michael110]

2500 km på 3600 timer burde kunne køres uden problemer

Mic 110

[mic291]

Hej Stich.

Vi venter med længsel for at høre nyt
Vi er et par stykker som regner med at køre turen i det nye år, så det er da spændende.

Jeg kan ikke se det farlige i det, bortset fra der altid kan ske noget i trafikken.

Vi regner med 20 timer i sadlen, en times tankning og så er der 15 timer til søvn, spisning og div. pauser.
Det er da vist et par almindelige køredage i forbindelse med ferie

Kunsten er bare at finde ud af rute og et tidspunkt, så man undgår for meget trafik.

Mic.

[Ejnar24]

Hej

Der var et indlæg i Touring nyt- de skulle gøre det på 24 timer

Mvh Ejnar

[FJens260]

Hej Ejnar

Hej

Der var et indlæg i Touring nyt- de skulle gøre det på 24 timer

Mvh Ejnar

Man kan vælge mellem 1610 km på 24 timer, eller 2500 km på 36 timer

[pko107]

Hej Ejnar

Hej

Der var et indlæg i Touring nyt- de skulle gøre det på 24 timer

Mvh Ejnar

Man kan vælge mellem 1610 km på 24 timer, eller 2500 km på 36 timer

De kørte Gold versionen. Dvs. 2500 km på 24 timer.

[Stich348]

Ironbutt – Bunburner 2016
Tirsdag d. 13-09-2016 klokken 06.12 tanker jeg første gang på CircleK ved afkørsel 32 Køge. Alle tankbonner skal gemmes som dokumentation for sted, dato og tid. Så husk at betale med visakort og ikke kontokort. Turen mod Genova i Italien er i gang. Målet er at køre en Ironbutt, altså 1610 km på under 24 timer. Planen er at hvis det går godt vil jeg køre de sidste 890 km inden for 36 timer og få en Bunburner. Jeg har nøje udvalgt en tankstation i Genova der har døgnåbent og ligger ved siden af et hotel der har natportier. Der er 1683 km på google maps. Det er vigtigt at bruge dette kort da det skal bruges som dokumentation. Der er lidt flere kilometer end krævet men det vil være ærgerligt at blive diskvalificeret for ikke at have kørt langt nok.
Jeg kører over Fyn mod Flensborg hvor jeg tanker første gang i Scandinavian Park. Jeg sidder sgu godt nok og kigger noget på den gps og triptæller. Gps siger at jeg er fremme på 14 timer og 40 minutter. Der er fandme langt endnu. Jeg prøver at køre 100 kilometer på hver eneste time, men tiden skrider lige så stille. Man skal dæleme køre stærkt for at indhente pauser, kø’er mv. Jeg ved godt at man bare kan køre 200 km/t når det kan lade sig gøre, hvilket jeg også gjorde nogen gange, men jeg syntes at jeg bliver for hurtigt træt og lidt farligt er det jo også. Jeg havde det godt ved 130-140 km/t. Jeg kan med god margen køre 350 km på en tankfuld, så jeg fandt hurtigt ud af at køre en halv tankfuld, holde et kort stop og tisse/drikke og så køre til der skal tankes igen. På den måde kunne jeg også rent psykologisk dele turen op i små bider. Pas på med at køre tanken for tom. Man ved ikke hvornår der er kø eller omkørsel. Husk af samme årsag altid at have rigeligt af drikkevarer med. Man dehydrerer mere end man regner med og det er fucking varmt at holde i kø i 30-35 grader på en motorcykel med hjelm og tøj på.
Det går fint derned over. Der kommer noget vejarbejde undervejs som forventet. Men det glider meget godt indtil vi lige pludselig holder bomstille omkring Kasselbakkerne. Hvad nu. Folk går rundt på motorvejen og tiden går og sveden driver af svinet. Så kommer der ambulancer og lægehelikopter mv. Ja, så ved man godt hvad klokken er slået. Gode råd er dyre. Men man er jo ikke taxavognmand for ingenting. Jeg har bemærket at der går en bro over motorvejen et par 100 meter bagude. Og i den modsatte side er de ved at bygge en ny til og frakørselsrampe. Jeg tænker at man må kunne komme op ad den rampe, over broen og køre sydpå ad landevejen indtil man rammer en tilkørsel til motorvejen igen. Som sagt så gjort. Tværs over motorvejen, den er jo spærret i begge retninger, op ad den ikke færdiggjorte rampe, over broen, holde solen på højre side og køre sydpå. Efter en 15 kilometer kan jeg komme på motorvejen igen. Og halleluja. Det næste kvarter har jeg hele motorvejen i 3 spor for mig selv. Ikke en bil er der. Så det er bare derned ad med håndtaget næsten i bund indtil den næste tilkørselsrampe og trafikken begynder igen. Men en fed oplevelse at have den tyske Autostrada helt for sig selv.
Hver gang jeg tanker sørger jeg for at nummerere tankbonner og få skrevet lokalitet, kilometerstand og tidspunkt ind på de medbragte dokumenter som dokumentation. Jeg har simpelthen lavet en mappe til det samme.
Jeg har taget mad med til den første dag. Ris og kylling naturligvis. Det sparer noget tid ikke at skulle købe mad.
Men jeg syntes at tiden løber. Jeg kan godt se at det hurtigt bliver midnat inden jeg er fremme. Og der er mange kilometer endnu. Men jeg sidder godt og har det overraskende godt i bagdelen og benene.
Endelig når jeg Østrig, Lichtenstein og Schweiz. Så sker der noget nyt. Mørket begynder at falde på og det er næsten fuldmåne. Det giver en helt anden stemning at køre i når det er mørkt og bjergene kommer. Det er utrolig smukt at se alle byerne, kirkerne og borgene på bjergsiderne lyse op. Det går selvfølgelig ud over farten men det er det ikke noget at gøre ved. Jeg kan lige så godt nyde turen. Men hvad er nu det?? A7 er spærret ved en tunnel pga. vejarbejde. Umleitung… Nå til højre og se hvad der sker. Jeg kommer ud på nogle forbandende små bjergveje. Jeg må have overset et umleitungskilt tror jeg. Jeg kommer op i over 2000 meters højde, det bliver koldt, cirka 10 grader, det er tåget og vejene er våde. Heldigvis er det som sagt næsten fuldmåne og de to store lamper på FJR1300 kommer til sin ret. Men det er sgu næsten for spændende at køre på de små snoede bjergveje i tåge og mørke og klokken slår og tiden går. Efter en times tid kommer jeg endelig tilbage til A7 og kan slappe lidt af. Nu er det mod Genova. Klokken 22.57 tanker jeg i San Vittore. Der er nu 261 km tilbage til den valgte tankstation. En sidste kraftanstrengelse og jeg er i mål med første del af turen. Bare tanke og sove og køre retur klokken 06.00. Alt er timet og tilrettelagt. Troede jeg. Da jeg kommer frem til tankstationen i Genova er den fandme lukket. Hvad er nu det for noget. På nettet stod der at den har døgnåbent. Og ingen mulighed for at tanke på automat. Pis og papir. Jeg er nødt til at have den skide tankkvittering for at dokumentere at jeg er fremme inden for tidsrammen. Nå, op på dyret og køre lidt rundt. Klokken er nu næsten 02.00 og det viser sig at jeg kører rundt i et skummelt havnekvarter med ludere, fæle mænd og det der er værre. Det er jeg sgu ikke helt tryg ved. Efter en time finder jeg endelig en Statoilautomat hvor jeg kan tanke og få den kvittering. Klokken er nu 02.38. Tilbage til hotellet. Der er fandme låst. Finder endelig et samtaleanlæg og får vækket natportieren. Jeg får ham til at skrive under på dokumenterne som vitterlighedsvidne, får kørt MC ned i parkeringskælder og går op på værelset. Belært af erfaringer booker jeg kun overnatning hvor der er parkering – har prøvet flere gange at skulle finde parkering langt væk fra hotellet og så gå tilbage, i mange storbyer må mc ikke holde uden for de afmærkede mc-parkeringspladser.
Klokken er nu blevet 03.30 og planen er at jeg skal køre klokken 06.00 for at nå at køre de sidste 890 km tilbage til Kassel inden klokken 18.12. Igen har jeg lagt en margen ind så turen reelt er 938 km for at være sikker på ikke at blive diskvalificeret.
Men jeg er sgu helt ærligt færdig. Kroppen ryster pga. alt for meget kaffe og redbull og jeg kan ikke sove.
Jeg beslutter at droppe den sidste del af turen og være tilfreds med at have fuldført Ironbutt, 1610 km på under 24 timer. Jeg skriver til min hustru at jeg går i seng og dropper resten af turen og vender tilbage når jeg engang vågner.
Klokken 06.30 slår jeg øjnene op og stirrer lige op i loftet. Prøver at vende mig og sove videre, men nej. Jeg ved at jeg allerede er bagud hvis jeg prøver at køre nu men der er jo ikke noget at tabe. Jeg skal jo hjem alligevel.
Der farer en djævel i mig. Op og tøj på, ned og betale for værelset og ned i parkeringskælderen uden morgenmad, morgenkaffe eller noget som helst. For at komme ud skal jeg køre ned i den anden ende og kalde portieren op og blive lukket ud. Jeg kan jo også køre mod ensretningen og køre op af indkørslen og ud på fortovet. Det er hurtigere. Som sagt så gjort. Op og af sted. Kører lige en halv times tid og finder en tankstation. Vand, redbull og chokolade. Hænderne ryster så meget at jeg spilder det halve men det betyder ikke noget.
Jeg tager mit medbragte Brunette der kører scooter i Rom i myldretiden med solbriller og høje hæle kostyme på.
Yamahaen bliver kastet ud i myldretidstrafikken. Ud og ind og på kryds og tværs i mellem de lange bilkøer. Jeg vil ikke sige at der kun var et flækket kussehår imellem spejlene og bilerne men da jeg på et tidspunkt lå mellem en blå turistbust og en lastbil var der ikke meget mere end et mellemlangt kussehår til hver side. Men det gik fint med at køre 60- 80 km/t i mellem de langsomtkørende biler. De er flinke til at flytte sig og give plads. Trafikken løsnede op og jeg ramte Schweiz og de skønne bjergveje igen. Fornøjelsen var noget større denne gang i sollys end som for 10-12 timer siden i tåge og mørke. Jeg er nødt til at presse citronen lidt denne gang da jeg jo allerede er bagud da jeg startede.
Men det er det den kan, sådan en Yamaha FJR1300. Den kan køre som et touringlokomotiv med 200 i timen på autostradaen, men den kan også kastes ned i de skarpe hårnålesving i bjergene. Den klarer det også med hustruen bagpå og fuld oppakning hvis det skal være. Det er en fænomenal køremaskine.
Denne gang var det kun korte stop. Mad var der ikke noget af. På andet stop fik jeg kylet et stykke kage ned sammen med kaffe og redbull mens jeg prøvede at skrive de sædvanlige oplysninger ned i mappen. Der var mere kage på bordet end i munden fordi det hele rystede på mig. Sidetaskerne fyldt op med vand, redbull og et par bananer. Undervejs var det bare korte stop. På et tidspunkt kunne jeg mærke at jeg var nødt til at få noget i maven. Jeg drejer af motorvejen, holder stille i rabatten med motoren i tomgang og prøver at spise en banan og kyle en redbull ned mens jeg prøver at pisse med den anden hånd. Alt sammen stadig iført styrhjelm. Jeg vil spare jer for de nærmere detaljer om hvordan det gik men noget kønt syn har det ikke været. Nå op på ryggen af dyret og videre. Nu skal der fart på. Øger tempoet til 180-200 km/t når det kan lade sig gøre. Et godt råd er at holde til venstre hver gang der er til og frakørsler. Det er altid der at de farlige situationer opstår. I øvrigt skal man også selv passe på når man har holdt pause. Der går lige en 5-10 minutter inden man er inde i trafikrytmen igen. Der er de sædvanlige vejarbejder men nu er jeg en haj til at køre igennem dem og vælge de rigtige baner og køre imellem rækkerne af biler. På et tidspunkt, jeg ved ikke hvor, men i Tyskland kommer jeg kørende med en 150 km/t. Længere fremme holder der en lang række at lastbiler, nok sådan cirka 100 stykker. De holder bomstille. Jeg kører stadig 150 km/t og kigger på alle de mange lastbiler og tænker på hvorfor de mon holder der. Det er ligesom der er sprunget en sikring oppe i hovedet på mig. Jeg har registreret at de holder stille men der er ikke forbindelse til den del af hjernen der siger at jeg skal bremse. Lige pludselig går det op for mig!!! For helvede hvor jeg bremser. ABS systemet kører på overtid og jeg når at holde en 20 meter før den første lastbil. Pyh ha det var tæt på. Lige her er jeg glad for det 3 dages køretekniske kursus jeg var på i foråret hvor vi netop øvede bremseøvelser fra høj hastighed, også på våd bane. Jeg vidste derfor præcis hvordan den reagerer når man klodser bremserne. I øvrigt havde jeg også stor glæde at alle de svingtekniske øvelser vi øvede da jeg kørte vild oppe i bjergene i mørke.
Jeg kan se på klokken at det er muligt at nå frem til Kassel inden tidsgrænsen med en margen på cirka 40 minutter. Nu håber jeg bare på god trafik og ingen kø resten af vejen. Det går fint og jeg overvejer faktisk at stoppe på en tankstation en gang før planlagt. Men jeg er også bange for at jeg så ikke får kørt langt nok. Så jeg fortsætter.
7 kilometer før destination er der vejarbejde igen, Øv, men jeg må prøve at komme igennem. Tiden går og jeg har tidligere haft god succes med at vælge den venstre bane når de laver overledninger. Men ikke denne gang. Den gik helt i stå Og jeg kan ikke komme til højre eller venstre eller uden om. Banen er for snæver. Jeg sidder og bander og sveder og kigger på minutterne der tikker. 5 kilometer endnu og så blive fældet på tidsgrænsen efter 35 timer og 2676 km. Det er sgu ikke til at bære. Men til sidst løsner det op og jeg kommer ind og tanke klokken 17.29. Missionen er fuldført. 2681 kilometer på 35 timer og 17 minutter. Ironbutt og Bunburner er i hus hvis det bliver godkendt af forbundet.
Jeg finder et Best Western Hotel i Kassel og får et værelse. Lidt at spise og så i seng.
Næste morgen får jeg lidt morgenmad. Igen ryster hele kadaveret så meget at det er svært at spise. Denne gang har jeg presset mig selv lidt mere end jeg plejer. Det er en stor sejr både fysisk og psykisk. Det der med hele tiden at køre mod uret det var hårdere end jeg regnede med.
Jeg trisser stille og roligt hjemad ved 9-tiden. Skal jeg vælge den korte nemme tur Rødby/Puttgarden eller køre over Fyn og slutte hvor jeg startede? Efter lidt overvejelse kommer jeg frem til at jeg er nødt til at køre over Fyn og slutte på CircleK i Køge igen. De første par timer er sgu ikke så sjove men så kommer jeg ind i rytmen igen og det bliver en aldeles fremragende tur hjemad. 779 km til Køge. Denne gang uden tidspres og alligevel kunne jeg ikke lade være med at prøve at nå det inden for 60 timer. Så det blev i alt til 3460 kilometer på 59 timer.
Det var vist alt for denne gang.
Men hvad skal jeg nu finde på til næste år 
De Bedste MC-Hilsner fra
Henning Stich og Yamaha FJR1300.

[Palle686]

Undskyld, men det lyder sgu' temmelig uforsvarligt...

Godt du - og andre - ikke kom til skade.

[Makro731]

En fin beretning. Thumbs up for resultatet og viljen.
Du nævner intet om smerter i rumpetten, hvilket ville have været min absolut største udfordring, selv med "pruttepuden" monteret. Men du er måske så heldig at det ikke er noget du oplever?

[cavione100]

Hej Stich

Spændende læsning. Du skriver godt!

Lyder som en spændende og anderledes oplevelse du fik der. Nok også lidt for spændende for nogen af os

Men nogle oplevelser bliver mere intense hvis det går stærkt eller hvis man er presset. Og sætter sig stærkere i hukommelsen. Prisen er den risiko man løber - og der kan man jo altid være i tvivl om det er risikoen værd. Det synes man altid det var bagefter hvis eventyret gik godt ikk?

Helt enig i at FJR'en er suveræn til den slags self-tests
Jeg husker nogle gange at jeg efter en lang tur - f.eks. turen hjem fra SydPolen til Aalborg for nogle år siden, som vi tog i 1 træk - efter en halv times pause følte at jeg sagtens kunne køre turen tilbage igen oss' hvis det skulle være. Måske ville jeg fortryde inden jeg nåede Hobro, men det siger da lidt om hvordan den er at køre på

Carsten

[Rene732]

Det er dejligt at læse jeres indlæg og et Stort tillykke med begge "numser" og godt gået

[Stich348]

Tak for de fine tilbagemeldinger
Dem der kender mig ved at jeg er i forholdsvis god form. Jeg havde ikke de store problemer med rumpetten og benene. Jeg holdt gerne en lille drikke og benstrækkepause cirka hver 2. time ligesom hvordan tankstationerne lå. Jeg kunne til tider godt mærke håndleddene og fingrene men ikke noget alvorligt.
Jeg kører på standardsæde, standarstyr og uden fartpilot.
Der er flere der har efterspurgt en opgørelse over udgifter. De kommer her:
Brændstof kr. 2062,13.
Storebæltsbro x 2 kr. 250,-
Motorvejsafgift kr. 180,-
2 hotelovernatninger kr. 2124,27
I alt kr. 4616,40.
Dertil kommer forplejning. Det er ikke gjort op.

Nu venter jeg bare på om turen bliver godkendt således at jeg kan blive optaget i hvad jeg selv syntes er en eksklusiv forening for motorcyklister.
Der er cirka 60.000 medlemmer på verdensplan.
Og så må vi se hvad næste mål bliver

Det har helt sikkert flyttet radius og nogle grænser for hvor langt vi fremover kan køre når vi er på ferie.
Også på de daglige ture er der lige pludselig mange flere destinationer her i Danmark vi kan nå på en dag