Hej derude.
For at vende tilbage til tråden, vores datter Sofie købte fornylig en Kia Rio fra 2012, der var ingen fartpilot i, så spørger hun selvfølgelig forhandler
hvad han skal have for at montere en sådan. 5500-, var prisen, lidt dyrt måske nu hvor næsten alle biler enten har eller er forberedt til dette.
Jeg søger på Kia Club DK og ser de fleste køber i Korea, jeg gjorde det samme, 643,36 kr. incl. fragt + div. hvis den blev "knaldet" i tolden.
Tog ca. en uge fra bestilling til pakken landede i Postcenter Nord i Kastrup hvor den "afventer toldbehandling". Efter en uge får jeg brev fra told at jeg skal indbetale 207,00kr. De 47,- var importmoms og 160,- til håndtering. I alt 850,- hvilket jo er en lidt anden pris i forhold til forhandlerens.
Han fortalte for øvrigt han skulle betale Kia 2800,- + moms for de tre kontakter og ledningsnet til rattet. Det tager 20 min. at montere i rattet og så er man klar til at køre, det er allerede i ecuèn, så ikke noget med at koble forhandlergrej til for at det virker.
Så har man tålmodigheden og tiden, er det jo en forholdsvis nem måde at spare 4.650,- kr. på!
Og ikke at forglemme, alle dele er originale fra Kia og bestilt hjem efter deres reservedelsnumre!
